FTT

Dit faglige netværk

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Hvem er FTT

FTT - Foreningen af Tegnsprogstolke

Foreningen af Tegnsprogstolke er en landsdækkende forening, der blev stiftet den 19.maj 1977.
Vi fungerer som fagligt forum, hvor alle eksaminerede tegnsprogstolke og tegnsprogstolkestuderende i Danmark samt eksaminerede tegnsprogstolke, der arbejder på Færøerne og i Grønland, kan optages.

Foreningen er en partipolitisk uafhængig organisation.

Vi arbejder for at varetage tegnsprogstolkenes interesser, og vores formål er blandt andet:

- At sikre gode overenskomstmæssige arbejds- og lønvilkår.
- At arbejde for en tidssvarende grund-, videre og efteruddannelse
- At udbrede kendskab til og forståelse for tegnsprogstolkenes arbejde.

Vi tilbyder tolke og tolkestuderende faglige input gennem vores hjemmeside, via nyhedsbreve med tolkenyt fra ind- og udland, ved lokale medlemsmøder, foredrag på tolkeuddannelsen, samt en årlig tolkeweekend med blandt andet generalforsamling, faglige diskussioner og foredrag.

Som medlem af FTT kan du være faglig aktiv, få mulighed for sparring/faglig udveksling med tolke fra hele landet, samt have en forening der er i kontakt med de seriøse aktører på tolkemarkedet - et marked der i disse år gennemgår store forandringer.   FTT er en forening, hvor der gennem mange år er samlet viden om arbejds- og lønvilkår, arbejdsmiljø, arbejdsskader, faglig udviklings- og kompetenceområder for tolkene.

FTT er medlem af - og samarbejder internationalt med andre tolke via
- EFSLI - European Forum of Sign Language Interpreters.

- WASLI - World Association of Sign Language Interpreters.
- Nordisk samarbejde

Se endvidere Vedtægter for Foreningen af Tegnsprogstolke.